Keine passenden Angebote gefunden.

LYSTFISKERI

Få din bedste fangst ved Østersøen

Lystfiskeri ved Østersøen byder på mange oplevelser, og der er gode muligheder for at hjembringe minder såvel som fangster. Lystfiskeri handler om at være til stede i nuet. Alene eller sammen med andre. Ved Østersøen kan du fiske hele året rundt, og der er mulighed for at teste og finpudse forskellige fangstmetoder, alt efter årstid og fiskearter.

Der er gode muligheder for at planlægge fisketure med venner, blive inspireret af dedikerede lystfiskere og finde aktiviteter for hele familien omkring Østersøen. Fra de lange kyststrækninger omkring Østersøen kan du fiske direkte fra strandene, hvor du altid finder plads. Er du til dybhavsfiskeri, så sejler kuttere fra udvalgte lokationer, og er vejret ikke til fiskeri fra båd, kan du prøve lykken i en af de mange Put & Take søer.

Ved Østersøen er der sæson for forskellige fiskearter. Om vinteren er det primært torsk og havørredfiskeri, som har gunstige forhold. I foråret og om sommeren er det derimod hornfisk og fra forår til efterår er der gode muligheder for at slå rekorder i at fange den største fladfisk. Lystfiskeri ved Østersøen vil helt sikkert kunne udfordre dig, hvad end du er nybegynder eller rutineret. Med dette for øje ønskes du: ”Knæk og bræk”!

NATURA – Aktiv ved Østersøen