Keine passenden Angebote gefunden.

CYKLING

Naturskønne cykeloplevelser ved Østersøen

En cykeltur langs Østersøen er lig med frihed for krop og sjæl og et afbræk fra hverdagen. Sammen med vennerne eller familien oplever du såvel natur som kultur på begge sider af grænsen. For der venter aktive naturoplevelser og glæde for alle sanser. De varierede ruter langs Østersøen i Danmark og Slesvig-Holsten er både skiltede og markeret på kort samt opdelt i forskellige temaruter, så du nemt kan planlægge turen helt efter dine personlige præferencer. Området byder på den passende rute til ethvert niveau.

Lige meget om du er til en dagstur, længere cykelferie eller en tur med MTB-klubben. Hvad end du ønsker at cykle forbi gule rapsmarker eller gennem det naturskønne efterårslandskab: Den næste oplevelse venter lige om hjørnet. Du finder ingen bjerge, men kan se frem til de skønneste udsigter over havet, kupererede skove – som egner sig fabelagtigt til mountainbiking – store gamle herregårde, kystlandskaber inklusive smukke bugter og strande samt idylliske, hyggelige byer og købstæder, der overrasker med gastronomi og kultur. Med andre ord er der rige muligheder for at tage på cykeleventyr hele året rundt.

Hvad venter du på? Cykel-servicestationer, e-bike ladestationer, cykeludlejninger, Bike Friends-spots såvel som Bed & Bike-stationer sørger for en hjælpende hånd, skulle du have brug for at leje en cykel, reparere din egen, finde et godt overnatningssted eller lede efter udflugtstips. I turistbureauerne rundt omkring står man parat med råd og dåd, og er du træt efter en lang dag med en masse kilometer i benene, kan du tanke kræfter i de mange hyggelige hoteller, pensioner og ferielejligheder i både Danmark og Tyskland. Er du klar til din næste cykelferie? Så udforsk vores kort, opdag regionen og find de smukkeste cykelruter ved Østersøen.

NATURA – Aktiv ved Østersøen