Keine passenden Angebote gefunden.

STRANDFERIE OM SOMMEREN ELLER VINTEREN

Nyd Østersøens strande

Flygt fra hverdagen ved de smukke strande langs Østersøen. Klinter, flade sandstrande, naturstrande, der inviterer til at vandre og samle sten, og aktiv-strande, der frister med talrige sportstilbud for både store og små: De varierede strande begejstrer solbadere såvel som vandhunde, naturelskere og vandsportsentusiaster, og egner sig både på den danske og tyske side af grænsen fantastisk til aktiv ferie på alle tider af året. Her er der masser af muligheder for at prøve kræfter med forskellige vandsportsarter – men også feriegæster, der hellere tilbringer tiden på mere stille og rolig vis, vil elske Østersøkysten.

Om sommeren byder strandene langs Østersøen på perfekte betingelser for at bygge sandborge, spille volleyball, tage ud på havet med SUP-boardet og nyde solen. Med fødderne i sandet, yndlingsromanen i hænderne og udsigt over vandet lader du tankerne flyve. Takket være de mange familievenlige strande er der også taget hånd om de helt unge besøgende, og når sulten melder sig efter en dag fyldt med spændende strandoplevelser, er den nærmeste restaurant aldrig langt væk.

Om efteråret og om vinteren emmer især den danske Østersøkyst af fred og ro. Her kan du trække dig tilbage, nyde stilheden og finde et åndehul i hverdagen. Efter en lang gåtur på stranden nyder du tiden med gode venner, familien eller måske helt for dig selv i et hyggeligt sommerhus direkte ved havet. Strandene langs den tyske kyst byder også om vinteren på sjov og oplevelser: Her kan du kaste dig i vinterens bølger og atter få varmen i strandsaunaen eller deltage i en fakkelvandring.

NATURA – Aktiv ved Østersøen